Professionshøjskolen Metropol
Ejendommen på Tagensvej 70 i København er opført i perioden 1918-28 og dannede oprindeligt rammen om Københavns Militærhospital. I dag er ejendommen base for studerende på Professionshøjskolen Metropols sygeplejerskeuddannelse. Projektet omfatter en gennemgribende ombygning af 10.000 m2 til kontor og undervisning. Ombygningen har omfattet følgende: Nye glasskillevægge og lofter samt udlægning af polyurethangulve på alle gangarealer. Udnyttelse af tagetagen til nye lokaler på to af bygningerne. Udskiftning med nye kviste og tegl. Etablering af to indvendige elevatortårne fra grundplan til tagetagen. Udskiftning af elinstallationer med nye lysarmaturer, arbejdsstationer mm. Udførelse af nye ventilationsanlæg, som blev placeret på tagetagen.














